EU-Taksonomi er et klassifikationssystem, der blev introduceret af EU for at definere, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som bæredygtige. Formålet med taksonomien er at skabe et fælles sprog for bæredygtighed og hjælpe investorer, virksomheder og politiske beslutningstagere med at forstå, hvilke aktiviteter der bidrager til EU’s klimamål og bæredygtighedsagenda.

EU-Taksonomi vurderer økonomiske aktiviteter ud fra seks miljømål:

• Klimaændringer: Begrænsning af drivhusgasemissioner og tilpasning til klimaændringer.
• Bæredygtig brug og beskyttelse af vandressourcer.
• Overgang til en cirkulær økonomi: Fremme af ressourceeffektivitet og genanvendelse.
• Forebyggelse og bekæmpelse af forurening: Reduktion af forurening af luft, vand og jord.
• Biodiversitet og økosystemer: Beskyttelse og fremme af biodiversitet og økosystemer.
• Klimatilpasning: Øget modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

EU-Taksonomi er vigtig, fordi den giver en klar definition af, hvilke aktiviteter der anses som bæredygtige og hjælper med at:

• Styrke transparens i markedet ved at skabe et fælles regelsæt for bæredygtighed.
• Sikre, at investeringer går til aktiviteter, der faktisk bidrager til at opfylde EU’s klimamål.
• Fremme finansiering af grønne og bæredygtige projekter ved at gøre det lettere for investorer at træffe informerede beslutninger.
• Skabe incitamenter for virksomheder til at omstille sig mod mere bæredygtige forretningsmodeller og praksisser.

EU-Taksonomi fungerer ved at tildele økonomiske aktiviteter en “grøn” klassifikation, hvis de opfylder et sæt tekniske kriterier, der er fastsat for hvert af de seks miljømål. For at blive klassificeret som bæredygtig skal en aktivitet:

• Bidrage væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i taksonomien.
• Ikke forårsage væsentlige skader på nogen af de andre miljømål (princip om “do no significant harm”, DNSH).
• Overholde minimumsbeskyttelseskrav, såsom sociale og governance-kriterier.

EU-Taksonomi gælder for virksomheder, der er omfattet af EU’s ikke-finansielle rapporteringskrav. Det betyder, at større virksomheder, som opfylder kravene til rapportering af bæredygtighed (fx børsnoterede selskaber, finansielle institutioner og visse store private virksomheder), skal oplyse om, hvordan deres aktiviteter er i overensstemmelse med taksonomiens kriterier.

EU-Taksonomi har en direkte indflydelse på byggebranchen, da byggeri og ejendom er en vigtig sektor for opfyldelse af EU’s klimamål. For at et byggeprojekt eller en bygningsudvikling skal betragtes som bæredygtig i henhold til taksonomien, skal det opfylde bestemte krav, som kan inkludere:

• Energieffektivitet og lavt CO2-aftryk i opførelsen og driften af bygningen.
• Anvendelse af bæredygtige materialer, der fremmer cirkulær økonomi og reducerer affald.
• Implementering af løsninger, der minimerer vandforbrug og forurening.
• Klimatilpasningstiltag, der gør bygningen mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer.

For investorer og finansielle institutioner betyder EU-Taksonomi, at de nu har et klart klassifikationssystem til at vurdere, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Dette hjælper dem med at:

• Træffe informerede beslutninger om, hvilke projekter og aktiver der bør investeres i.
• Overholde EU’s krav om bæredygtige investeringer og finansiering.
• Skabe grønne finansieringsprodukter, som tiltrækker investorer, der ønsker at støtte bæredygtige projekter.