En vigtig milepæl blev markeret i Skovsgaard, hvor første spadestik blev taget til det kommende Hjertebo Friplejehjem. Med solskin og stort fremmøde blev projektets officielle byggestart fejret sammen med samarbejdspartnere, rådgivere og lokale interessenter.
Hos FRANDSEN & SØNDERGAARD er vi stolte af at bidrage som ingeniørrådgiver på projektet, der skal danne rammen om et moderne friplejehjem med fokus på tryghed, funktionalitet og gode omgivelser.
Det nye friplejehjem opføres med et samlet areal på ca. 2.632 m², og byggeperioden forventes at strække sig frem til sommeren 2027. Projektet bliver et vigtigt bidrag til lokalområdet og skal skabe tidssvarende faciliteter med høj kvalitet for både beboere og medarbejdere.
Vi ser frem til det videre samarbejde med HMC Byg og Anlæg A/S, ATRA arkitekter, Nordjysk Byggeri ApS og Kvist & Harboe ApS om at føre projektet sikkert videre fra første spadestik til færdigt byggeri.
Vi glæder os til at følge udviklingen.

