Vi er glade for i dag at kunne byde hjerteligt velkommen til Barbara Høyer Thorup, som ny medarbejder i vores bæredygtighedsafdeling.
Barbara er uddannet civilingeniør, cand.polyt. arch. med speciale i bæredygtig arkitektur fra Aalborg Universitet og bringer en stærk faglig profil samt solid praktisk erfaring med sig. Hun har i sit tidligere virke arbejdet målrettet med implementering og udarbejdelse af bæredygtighedsstrategier på virksomhedsniveau og har samtidig haft hænderne helt nede i den praktiske udførelse ude på byggepladserne.
Her har Barbara blandt andet haft fokus på at sikre cirkulære processer, der reducerer affaldsmængder og materialespild – et område, der er helt centralt i den grønne omstilling af byggeriet. Derudover har hun erfaring med DGNB-certificeringer, LCA-beregninger, energioptimering, ESG samt skitsering, hvilket giver hende en stærk, helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed i alle projektets faser.
Med sin faglighed, sit engagement og sin store interesse for bæredygtige løsninger bliver Barbara et stærkt og værdifuldt bidrag til vores fortsatte arbejde med at udvikle ansvarlige og fremtidssikrede løsninger.
Vi ser meget frem til samarbejdet – velkommen ombord, Barbara!

